Definition & Meaning | Danish word SPROGETS

Definitions of SPROGETS

1. inflection of sprog

Examples of Using SPROGETS in a Sentence

• Hverken Platon eller Aristoteles interesserede sig for sprogets grammatik, men kun for sproget som udgangspunkt for logisk korrekte slutninger.
• Lingvistik eller sprogvidenskab er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
• Særlig berømt blandt disse sprog er netop nahuatl, eller aztekisk som det også kaldes, der er en tidlig dialekt der dels taltes i og omkring Mexico by, og dels tjente som lingua franca i det aztekiske imperium hvilket var årsagen til sprogets vide udbredelse ved erobringstidspunktet i 1521.
• Værket Tractatus logico-philosophicus, der udkom 1921-22, var inspireret af Gottlob Frege og handlede om logikkens grundlag og sprogets funktion, og det var ifølge Wittgenstein et endeligt punktum i filosofien, idet han mente, at værket viste, at filosofiske problemer var grundet i sprogets mangler.
• Sapir og Whorf skrev begge om sprogets påvirkning på tankevirksomhed, men de fremsatte aldrig en hypotese eller et sammenhængende forskningsprogram.
• Baskernes betegnelse på sig selv er euskaldunak, afledet af sprogets navn "euskara" (og betyder egentlig "baskisktalende").
• Således kan man også tale om sprogets intonation og mene måden det rent lydligt, rent musikalsk udtrykkes.
• For at medvirke til at sikre sprogets fortsatte eksistens og levedygtighed undervises der i sproget i alle skoler i Cherokee, og de fleste af byens gadeskilte er skrevet med både latinske bogstaver og det cherokesiske alfabet.
• Den klassiske filologi har sit udspring i den klassiske oldtid: Allerede sofisterne og de nærmest følgende filosoffer fortolkede lejlighedsvis gamle litteraturværker og reflekterede over sprogets fænomener, og den filologiske forskning blev for alvor sat i system på det store bibliotek i Alexandria.
• For en kort gennemgang af sprogets struktur anbefales appendiksen i Voyles, skønt han ellers beskæftiger sig (meget grundigt) med de gamle germanske sprog hvert for sig.
• En fonologisk analyse søger at afdække, hvilke fonemer et sprog indeholder og opstiller et fonemkort med sprogets vokaler og konsonanter.
• Flere lingvister ser studiet af polysemi som en af de måder hvorpå en kultur kan studeres gennem sprogets leksikalske struktur.
• skabe øget sproglig bevidsthed, for eksempel med hensyn til nuancer, præcision og sprogets virkning, ved blandt andet at udnytte netmediets muligheder og interaktivitet.
• Filosofien om hverdagsssproget er en del af sprogfilosofien som studerer hverdagssproget, både for at lære om selve sprogets natur og for ved hjælp af kundskab om hverdagssprogets funktion at løse mere generelle filosofiske problemer, for eksempel inden for moral og metafysik.
• Mere specifikt er der her tale om Wittgensteins første arbejde fra 1921 Tractatus Logico-Philosophicus ("Logisk-filosofisk afhandling"), hvor hovedideen var, at filosofiske problemer opstår ved misforståelser af sprogets logik samt hans senere arbejde Philosophische Untersuchungen ("Filosofiske undersøgelser" 1953, posthumt), der især undersøger såkaldte sprogspil.
• Der er delte meninger om sprogets præcise historie, da det dels ligner dorisk, men mærkeligt nok også ligner nygræsk så meget at Grico-italienere og grækere kan tale sammen, omend med besvær.
• Sproget hører til den tyrkiske sprogfamilie, der af mange lingvister henregnes til den østtyrkiske gruppe i den altaiske sprogfamilie, lige som sprogets nærmeste slægtninge kasakhisk, kirgisisk og uyghurisk.
• Denne udvikling kan ikke dateres præcist, derfor bruges år 500 som en omtrentlig angivelse for sprogets opståen.
• Grundet manglen på longobardiske tekster er det ikke i dag muligt at bestemme sprogets morfologi eller syntaks.
• De eneste talord er wan, tu, mute – "en", "to", "mange" – hvilket viser sprogets begrænsning og idé, at det er beregnet til at kommunikere på enkel vis.

Page preparation took: 550.91 ms.