Informationen zu | Dänisch Wort BINDING

Beispiele für die Verwendung von BINDING in einem Satz

• Et antihistamin er et lægemiddel, der hæmmer virkningen af histamin ved at blokere dets binding til histamin receptoren.
• Ved binding af et molekyle, som kaldes en ligand eller transmitter, til receptoren, sender receptoren signal ind i cellen, se signaltransduktionen; der startes et såkaldt intracellulært respons, som f.
• I denne metode er opmærksomheden primært rettet mod hvordan atomer parvist påvirker hinanden, og metoden har derfor en tæt sammenhæng med den klassiske kemis beskrivelse af en kemisk binding mellem to atomer.
• Hvor genernes molekyle DNA har 4 nukleotider og proteiner har 20-22 aminosyrer med begrænsede muligheder for binding, har sacchariderne myriader af kombinationsmuligheder, der medfører en stor mangfoldighed af mulige kemiske strukturer.
• Skønt de ligner alkoholer, har fenolerne egenskaber, der omfatter en forholdsvis høj syrevirkning på grund af benzenringens binding til iltatomet og den forholdsvist svage binding mellem ilt- og brintatomerne.
• Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
• Når den første binding mellem liganden og metallet er dannet, er de andre dele af liganden tæt på metallet, og der er større sandsynlighed for at de støder sammen med metallet, og dermed større sandsynlighed for at der dannes en binding.
• Basers evne til at optage en eller flere hydroner skyldes som regel, at basen har et eller flere ledige elektronpar, der kan danne en kovalent binding med en hydron (basen er da en Brønsted-base) eller, generelt, elektrofiler (basen er da en Lewis-base – da en hydron også er en elektrofil, er de fleste Brønsted-baser tillige Lewis-baser).
• Atomer med ens elektronegativitet vil dele en elektron med hinanden og forme en kovalent binding (eller elektronparbinding).
• En ligase er et enzym, som katalyserer den kovalente sammenføjning af to substratmolekyler (koblingen kaldes også en "ligering"), sådan at der opstår en ny kemisk binding.
• En peptidbinding er en binding mellem to aminosyrer, fra den ene aminosyres karboksyl til aminogruppen i den anden aminosyre.
• Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede chloridioner ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede kaliumioner ud af cellen.
• Ionbinding er en binding, der opstår på grund af den elektriske tiltrækning mellem to modsat ladede ioner.
• I skak er en binding ifølge den klassiske definition etableret, når en truet brik ikke kan forlade den linje, række eller diagonal, ad hvilken den trues, uden at blotte en mere værdifuld brik.
• En binding der består af et elektronpar tegnes med en streg, mens dobbelt- og tripelbindinger, der indeholder henholdsvis to og tre elektronpar, tegnes med tilsvarende to eller tre streger.
• Enhver pagt laves for at etablere et venskabeligt forhold mellem parter – enten ved at indstifte et nyt forhold eller ved at give et allerede eksisterende forhold en etisk, sakral og retslig binding.
• Indenfor biokemien betegner allosterisk regulering kontrol af enzymer eller proteiners aktivitet ved binding af stoffer eller proteiner til et andet område af proteinet end dets aktive site; dette andet område kaldes et allosterisk site, og allosteriske proteiner kan have et eller flere allosteriske sites.
• TBP binder til DNAets minor groove med et beta-sheet, og tvinger ved binding DNA-dobbelthelixen til at bøje med ca.
• Det aktive sæde er normalt en lille lomme på overfladen af enzymet, der indeholder aminosyrerester, som er ansvarlige for substratspecificiteten (ladning, hydrofobitet, sterisk hindring), og katalytiske rester, som ofte agerer som protondonorer eller -acceptorer eller er ansvarlige for binding af en cofaktor såsom PLP, TPP og NAD.
• Østersøen er benævnelsen for det indhav, som strækker sig fra Bottenviken i nord til de indre danske farvande mod sydvest, og som omgrænses af den skandinaviske halvø, Finland, de baltiske lande og det mellemeuropæiske fastland, og Østersøens udviklingshistorie kendetegnes ved de forandringer, dette farvands havoverflade gennem tiden har gennemgået, betinget af skiftende længere kulde- og varmetider (istider og mellemistider) og i forbindelse hermed af de forhold i forbindelse med det tryk, som iskappen over den skandinaviske halvø udøvede, og omvendt lettelsen ved iskappens bortsmeltning på den ene side og den forandring i vandmængden, som kunne fylde og til tider fyldte dette bassin, og som på sin side var betinget af binding under istiderne, frigivelse under mellemistiderne på den anden.

Die Seitenvorbereitung dauerte: 463,13 ms.